Når maden stjæler.

Det er jo ikke noget nyt, at vi er, hvad vi spiser. Nogle mennesker er bare ikke bevidst om den virkning vores kost har på den enkelte krop. Jeg selv mærker det prompte og uden diskussion, hvis jeg spiser stivelse. Svulmer op som var jeg gravid i niende måned med trillinger, og for den da, hvor gør det ondt. Jeg indrømmer gerne, at jeg ser lidt igennem fingrene med det, hvis vi er i godt selskab. Et godt selskab som vi har været de sidste dage her i Sverige. Siden i torsdags har vi spist sammen med naboerne her på campingen. Alt for meget stivelse og stort set ingen grønsager, men for pokker det var godt…. lige ind til maven sagde fra.. av av, så kan jeg lære det. Forkost og aftensmad på skift. Der imellem fika, hvilket betyder kaffe og kage. Når de dejlige svensker siger kage, er det ikke bare et stykke. Nej det er en tallerken fuld af forskellige slags. Til måltiderne og fika tog jeg kun lidt… og nu sidder jeg og har det ad h…… til. Buskerne strammer. Ligner en ballon.. Madam Bæk, hvornår lære du det??

Trætheden er sat ind, da der stort set ingen energi er i brødet – ikke for mig.  Næ fra i morgen er vi tilbage på sporet på grønsager og protein til morgenmad, men erfaringsmæssig går der nogle dage for maven er klar igen, og bukserne atter passer.

Facebook fra den kærlige side.

Jeg er meget rørt over den hjælp, som jeg har modtaget fra folk, som jeg slet ikke kendte. Hvad mener jeg så med det? Jo, jeg har gennem mange måneder, gået og haft rigtig ondt i min hæl. Det har jeg skrevet på min væg på facebook. Det var noget som flere af min facebook venner reagerede på. Folk jeg KUN kender gennem facebook. Det skal så siges, at min praktiserende læge mente, at det var en hælspore jeg gik med. Det passede bare ikke med min egen opfattelse og mavefornemmelse. Min overbevisning var efter det, som jeg kunne google min frem til en betændelses tilstand.

Den første, som iøvrigt satte mig i forbindelse med en clairvoyant for mange måneder siden, tilbød mig prøveflasker af æteriske olier, der hjalp nu og her. Vi fik bare ikke fat om nældens rod, hvilket jo er det, der må være målet med en hvilken som helst behandling.

Den anden, der som jeg er hundeejer, og har hund fra samme kennel som jeg tilbød nogle smerteplastre. Følte de gav lindring i nogle dage, men så var vi tilbage igen.

Efter nogle uger fik jeg endnu et tilbud, som var det, jeg syntes virkede bedst. Denne gang var det mudder, der gav mig en god varme på det påførte sted., men jeg havde stadig mange smerter, når jeg trådte ud på gulvet om morgen.

Imellem tiden havde jeg endnu engang taget kontakt til min kranio sakral behandler, hvor jeg fik en behandling samtidig med lidt healing oveni. Her blev det fastslået, at der IKKE var tale om en hælspore, men noget akillessene der muligvis var lidt betændt samt store spændinger i fod og underben.

I samme periode havde jeg meldt min ind i forskellige spirituelle grupper på facebook, hvor jeg stillede et spørgsmål, som jeg her vil forsøge at gengive nogenlunde. jeg fortæller, at jeg gennem mange måneder har haft ondt i min hæl, og at jeg ved, at jeg skal sætte tempoet ned, da kroppen har været udefor en kæmpe belastning. Jeg savner, at komme i skoven med hundene, og desuden ville jeg ønske, at jeg lige pt kunne stampe penge op til en rigtig god gang forkælelse og massage, da jeg føler, at det er min tur til at modtage, og ikke bare skal give. Jeg fortæller, at jeg har brugt rigtig mange penge på min ene store kærlighed, nemlig min hund der er skadet. Inden jeg får svar på mit spørgsmål, kommer der en besked ind i min indbakke. Det er en kvinde der tilbyder min en gratis gang massage i to timer. WOW!! Det er da for godt til, at være sandt. Da jeg havde en god mavefornemmele af kvinden takkede jeg ja til tilbudet. Jeg kunne jo altid melde fra.

Svaret på mit spørgsmål kom lidt senere, og jeg må sige, at det svar overrasket mig lidt men ja, jeg kunne godt se sammenhængen.

Når jeg ser på dine fødder, kan jeg se noget inflammation på din venstre akillessene, og du skal være varsom med din højre fod/hæl også. Din venstre side står for den feminine og følelsesmæssige side og i dit tilfælde kan jeg se, at din solar plexus har lavet et “depot” nede i din venstre fod. Energien er gul og stråler ud i din fodsål. Det er som at gå på gule gløder fra et bål, der er brændt ned til den varmeste temperatur overhovedet. Som jeg ser det, skal du tænke tilbage til da du gav alt for meget omsorg til nogle personer, og ikke fik andet end l… eller ingenting. Der er stadig nogle stærke følelsesmæssige “gløder” tilbage fra de bål, der blev tændt i dit liv. Du har nu sat hælen i som en stædig hest, og har bare ikke lyst til, at gå videre med dit følelsesmæssige liv, før gløderne er slukket helt! Sæt dig ned nu og skriv på et stykke papir, hvem der har startet det bål og hvornår… bliv rasende, tud og grin mens du skriver den. Bagefter går du udenfor og brænder papiret af og din intension med, at give slip på de mennesker skal helst være tilstede….ellers virker det ikke optimalt.

Jeg må indrømme, at jeg var overrasket over det svar, men det gav i den grad mening, da jeg først fattede det skrevne. De pågældende er for længst slettet af min venneliste, da jeg ganske enkelt ikke kan have små, misundelige, hadske og falske folk i MIT LIV. Jeg satte mig straks til, at skrive ned på papiret, men jeg tvivlede i den grad på virkningen af det. Men som altid lod jeg tvivlen komme virkningen til gode. Allerede mens jeg skrev det ned, mærkede jeg en lettelse i foden, som stadigvæk gjorde forbandede ondt, da jeg gik ud for, at fyre seddelen af. Dagen efter da jeg trådte ud af min seng, blev jeg mere overbevist om ,at det var altså sket noget. Nu hvor der er gået flere dage er jeg ikke i tvivl længere, men jeg er også klar over, at det kommer til, at tage lidt tid inden smerten er helt væk. Jeg kan stå ud ad sengen om morgen og gå med sutsko ud på toilettet uden de voldsomme smerter. Kan nu stå på hælen og gå på bare tæer, når jeg først har fået stivheden ud af foden.

Jeg bliver mere og mere overbevist om, at der findes lang mere i den spirituelle verden end mange tror, hvis de da tror. Jeg vil meget hellere kalde det fornemmer den slags. Jeg er slet ikke i tvivl om det er der.

Alt den kærlighed og hjælp havde jeg slet ikke fået, hvis jeg ikke havde været på facebook. Jeg indrømmer gerne, at det meste på facebook er mudderkastning og egoisme, som folk benytter sig af så længe, at de kan gemme sig bag en skærm. Men som sagt, så er også masser kærligheden til stede, hvis man vælger sine facebook venner med omhu samt de rigtige grupper.
Tak venner. Jeg er hver og en dybt taknemmelig. Tak til de clairvoyante, som har givet mig en ro i mit indre samt en bedre forståelse for det jeg føler og fornemmer i det små. Tak af hjertet til jer alle ❤ ❤ ❤

 

 

 

 

I fordybbelse.

Så årene går har jeg mere og mere brug for, at være alene eller i tosomhed, hvor vi er stille sammen. Roen og det, at jeg kan gå ind i mig selv, har give mig nogle flash back, hvor jeg igen ser ting, som jeg oplevede i min tidligste barndom. Vi taler om op til tre års alderen. Den sidste fik jeg her i morges, hvor jeg vågner op, og ser mig ligge i en meget lille tremmeseng på opvågningen på sygehuset. Jeg vil tro, at jeg er omkring to år. Jeg græder og det gør ondt. Min ellers så elskede mørkebrune bamse smider jeg gentagende gange ud over kanten på sengen. Så er det hele væk igen.

Mange år senere, efter at jeg på ny fik aktivitet i min Meniére, har jeg igen haft en oplevelse, som jeg efterfølgende har tænkt meget over. Jeg meldte mig til et kombi kursus, der bestod af afspænding og samtale terapi. Under afspændingen gik jeg flere gange så langt ind i mig selv, at jeg forlod min krop. Jeg følte, at  jeg svævede over grønne enge, hvor alt var lyst og fredfyldt. Ingen smerte og ubehag fandtes. Kun lutter velvære. Lige inden vi blev kaldt tilbage til virkeligheden, så jeg min krop ligge på madrassen, mens jeg svævede hen over. Så kom jeg langsom tilbage i min krop, men inden jeg landede helt, blev der klappet i hænderne, og jeg følte, at jeg landede med et hårdt bump på madrassen. Lige de første sekunder anende jeg slet ikke , hvor jeg var. Det må være den følelse, at folk der meditere har?

IMG_2525
Hvis det er den følelse man har, den dag vi skal herfra, så vil jeg glæde mig til det. Så vil jeg drage mod lyset sammen med mine kære, der eftersigende skulle hente mig.

Et fristed.

Jeg tror, at alle mennesker har godt af, at have et sted, hvor de virkelig kan slappe af og lade batterierne op – helt op.

 DSC_0047

Alt for tit læser og hører vi om, at folk går ned med stress, sover dårligt, er desperat efter, at finde en kæreste, få et barn, stresse over uopnåelige ting osv. Alligevel halser vi rundt, som om vi har en masse der skal indhentes på rekord tid, Til glæde for hvem? Ingen!!

DSC_0061

Det er utrolig vigtig, at vi lære, at slappe af og give livet frie tøjler til, at kede os. Hvordan vi så vil kede os, er op til den enkelte, da man skal have det godt mentalt mens man keder sig. Samtidig tror jeg, at vi ville have godt af, at tænke os tilbage til stenalderen, eller i det mindste til tiden før vi fik elektricitet. Her levede vi med dagslyset. Vi fik søvn nok. Vi indrettede os med og i naturen, hvor roen stille kunne indfinde sig. Vi sad ikke med alverdens elektronik, som vi tror, at vi ikke kan leve uden. Jeg tror, at det er sundt, at lade batterierne op ved, at fordybe os i stilheden. Sidde ved en stille skovsø med et lille bål mens vandet af og til giver små bobler fra fiskene. Lytte til træerne, vinden og måske ser vi et dyr i det fjerne. Indsnuse den friske luft.

IMG_0772

Det kan også være på det kreative plan. Vi kan skrive. Gå i haven eller læse en bog. Vi kan sidde og lade fantasien løbe løs, så vi nærmest føler en meditativ virkning. Mulighederne er mange, men det vigtige er, at vi føler, at vi får fornyet energi. Så bliver det meget lettere, at tackle livets små og store udfordringer.

Det røde felt..

Det sker ikke så tit, at jeg rammer det røde felt, men når det sker bliver jeg virkelig ked af det lige som i dag, hvor jeg så et video på facebook.

Hvordan pokker kan forældre bare stå og filme når et barn skal vi kalde det mishandler et dyr på denne måde?? I min verden burde de, hverken have børn eller dyr. i Danmark ved vi jo godt, at bider hunden er det den, der er noget galt med og ikke forældrene.